6D Hår Extensions Aftercare

2024-10-22

Tillykke med dit nye hår 

Det kræver tid og omtanke at have flotte hår Extensions. Man skal huske at hår extensions kræver extra meget pleje, da håret er dødt- sagt på den måde, at det ikke får næring fra hårsækkene længere. Lige netop derfor er det et "must" at dine hår extensions får den rette pleje og opmærksomhed samt tålmodighed som det kræver. Hvis du ikke plejer dine hår extensions, vil det forkorte hårets glans og levetid væsentlig. Det vil derefter blive tørt og kruset, samt filtre mere end normalt.
 

Glattejern og føntørre 

Jeg anbefaler ikke brug af varmeredskaber over 180 grader da det kan skade dit eget hår og dine extensions.
Derfor undgå at bruge for høj varme ved brug af krøllejern og føntørring på dine extensions. Brug ikke stylingprodukter nær dine ringe. 

Du må gerne føne dit hår, men sørg for der ikke blive for varmt ved ringene. 


Glattejern slider og tører håret ud på længere sigt, dette er på eget ansvar. 

Forlæng levetiden på dine extensions ved at bruge disse råd:

Før en hårvask anbefaler jeg at du starter med at børste håret grundigt igennem. Brug gerne en hårbørste, der er beregnet til extensions, jeg anbefaler altid Extensions hårbørste med natursvine hår, da den skåner dine hår extensions og dit eget hår.
Børst håret forsigtigt og start altid fra spidserne og børst op af efter. 

Efter hårvask af dine hår extensions: 

Når du har vasket dine hår extensions, skal de redes igennem. Hvis du vælger at rede dine hårextensions i vådt hår, er det meget vigtigt, at du bruger en god børste, som er velegnet til extensions. Ligesom dit eget naturlige hår, er våde hår extensions langt mere skrøbelige end tørre extensions, og særligt de steder, hvor extensionshåret er påsat. Sådan at børsten river mindst muligt i håret. Du kan også vælge at lade dine hårextensions lufttørre, eller du kan føntørre dem med en føntørre. Vælger du at føntørre håret, husk at bruge varmebeskyttelse i dit hår, for at dine hårextensions ikke tager skade fra varmen.

Farvning af extensions: 

Det anbefales ikke at farve hårextensions. 
Årsag: Selve håret kan blive åbent og porrøst, og kemikalierne i farven kan ødelægge punkterne.
Vælger du at farve håret, anbefales det ikke at lysne håret, men kun mørke farver. 

Hvor ofte skal Hår extensions vaskes? 

Hair extensions har bedst af ikke at blive vasket for ofte. Når det er sagt, er det selvfølgelig meget forskelligt fra person til person, hvor ofte håret har behov for vask. Er du meget aktiv, er en gang om ugen måske for lidt. Omvendt kan du også have vænnet dit hår til at blive vasket ofte, hvilket gør, at du føler et behov for at vaske det oftere, end det reelt set er nødvendigt. Jeg anbefaler hårvask 1-2 gange om ugen. Nogen vil opleve at nogen hår totter kan falde af. Dette skal du ikke være nervøs for det er meget normalt. Og kan ske af flere årsager. Bliver det meget voldsomt bedes du rette henvendelse til mig. 

Hvornår skal mine extentions rykkes op?

6D er egnet til at sidde ca 2-4 måneder før det skal oprykkes. For nogen kan det dog kun holde 1-2 måneder da det afhænger af håret vækst, tykkelse og integritet, samt plejen af det. Det er vigtigt at du gemmer de totter som nu skulle falde af så de kan blive påsat igen ved en oprykning.